Hjem Hjemmebag FIONAKAGE

FIONAKAGE

af sanleigh
Fionakage

Familiens lille Annika havde 6års fødselsdag forleden og ønskede sig en Shrek-kage. Hun er mest glad for Fiona og børnene, så jeg lavede en Fionakage og de 3 børn: Farkle, Fergus og Felicia i en grøn version med hindbærcreme. Shrek blev til en chokoladekage

Der var selvfølgelig rigeligt med kage – jeg kunne vist godt have nøjedes med lave Fiona og børnene 🙂

Kagerne består af mange delelementer, så det er en god idé at gå i gang i god tid. F.eks. kan småkagerne til stakit og krone bages 1 uge før, og opbevares i en kagedåse. Kagebundene kan bages 2-3 dage før, og opbevares køligt. De færdige kager kan godt stå i køleskab 1 dags tid, så jeg samlede og pyntede det meste dagen før fødselsdagen.

Fionakagen og børnene er lavet af spinatkagebunde lagt sammen med hindbærcreme, og overtrukket med hvid chokoladeganache. Hovederne er overtrukket med grøn marcipan, som også er brugt til at forme næser og ører. Kagerne er kantet af stakit bagt af chokoladesmåkagedej. 

Øjeæbler er lavet af hvid fondant, øjne af chokoladeknapper og slikknapper. 

Fionas hår er lavet af røde snørebånd, og øjenbryn af brun marcipan. Kronen er lyse småkager med hvid/rød glasur, samlet med smeltet chokolade og pyntet med guldstøv.

Børnenes hår og øjenbryn er lavet af karamelsnørebånd, og munde og sløjfe af lyserød fondant.

Opskrift og foto af Sandra Leigh Draznin

Prøv også

Skriv en kommentar

Denne side bruger cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Tryk OK, hvis du er indforstået. OK Læs mere