Hjem Hjemmebag SHREKKAGE

SHREKKAGE

af sanleigh
Shrekkage

Familiens lille Annika havde 6års fødselsdag forleden og ønskede sig en Shrek-kage. Hun er mest glad for Fiona og børnene, så jeg lavede en Fionakage og de 3 børn: Farkle, Fergus og Felicia i en grøn version med hindbærcreme. Shrek blev til en chokoladekage. Der var selvfølgelig rigeligt med kage – jeg kunne vist godt have nøjedes med lave Fiona og børnene 🙂

Kagerne består af mange delelementer, så det er en god idé at gå i gang i god tid. F.eks. kan småkagerne til stakit og krone bages 1 uge før, og opbevares i en kagedåse. Kagebundene kan bages 2-3 dage før, og opbevares køligt. De færdige kager kan godt stå i køleskab 1 dags tid, så jeg samlede og pyntede det meste dagen før fødselsdagen.

Især næserne voldte mig problemer – de skulle have været mere buttede, men ja; det rakte mine kompetencer ikke til.

Shrek er lavet af en chokoladekage lagt sammen med chokoladeganache. Hovedet er ovetrukket med grøn marcipan, og kanten af kagen er kantet med stakit af chokoladesmåkager.

Opskrift og foto af Sandra Leigh Draznin

Prøv også

Skriv en kommentar

Denne side bruger cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Tryk OK, hvis du er indforstået. OK Læs mere