Det er sæson for æbleskiver, og de hjemmebagte smager bedst. Lidt fintrevet citronskal og kardemomme fuldender smagen, og med et lille fif, bliver dine æbleskiver kuglerunde – og falder ikke sammen.
Tricket er at fylde lidt ekstra dej eller frugtmos i hver æbleskive under bagningen, så de bliver perfekt runde uden at være hule indeni. Du kan altså bruge dej eller f.eks. en god æble- eller sveskemos.
Bag æbleskiverne ved svag til middel varme, så de når at blive helt gennembagte samtidig med, at de har den rigtige farve udenpå. Hold de færdigbagte æbleskiver varme i ovnen ved 100 grader.
Dejen skal hæve i ca. 45 min. og bagetiden er beregnet på én æbleskivepande.
Opskrift og styling af Sandra Leigh Draznin – Foto: Martin Dyrløv – for ugebladet Hjemmet
[ssba-buttons]