En af de gode ting ved et bananbrød, udover smagen selvfølgelig, er at det er så pærelet at lave. Børn kan sagtens klare arbejdet, og for en voksen tager det små 20 minutter inkl. opvask, og brødet er sat i ovnen.
De meget modne og plettede bananer i frugtskålen er en udfordring. Hos mig bliver de enten til bananpandekager, banankage eller et dejligt bananbrød, som er en krydsning mellem et brød og en kage. Der er sukker i, ment intet fedtstof udover det der skal bruges til at smøre formen.
Opskriften er uden dikkedarer, men du kan altid selv tilsætte vanilje, kanel eller ingefær, fintrevet skal af appelsin, lime eller citron, og udvide fyldet med rosiner, blåbær eller chokolade.
Opskrift og foto af Sandra Leigh Draznin
[ssba-buttons]