KARTOFFELGRATIN
Forrige indlæg
Gratin Dauphinois er den klassiske gratin med fløde og ost. Jeg bruger mælk i stedet for fløde til den første del af bagningen, men det er jo en smags(fedt)sag.
Opskrift og styling af Sandra Leigh Draznin. Foto af Jes Buusmann.
Opskriften er fra min kogebog KARTOFLER.
1½ kg kartofler (mellemstørrelse)
25 g smør
1 fed hvidløg
½ liter mælk muskatnød
1 dl piskefløde eller cremefraiche 38%
50-75 g parmesanost
salt og peber
TÆND ovnen på 200 grader.
SKRÆL kartoflerne, og skær dem i tynde skiver – brug evt. en mandolin.
SMØR et ovnfast fad grundigt med smør, og læg kartoffelskiverne taglagt i fadet. Drys med salt og friskkværnet peber mellem hvert lag.
PIL hvidløgsfeddet, og skær det i tynde skiver. Giv det et opkog med mælk, og krydr med revet muskatnød, salt og peber.
SI mælken over kartoflerne, dæk fadet med et stykke stanniol smurt med smør, og sæt kartoflerne i ovnen i 30 min.
TAG stanniolen af fadet, og fordél piskefløde eller cremefraiche over kartoflerne. Drys med revet parmesanost, og sæt fadet tilbage i ovnen til overfladen er gylden, og kartoflerne er møre - ca. 30 min.
PRØV at drysse frisk timian mellem kartoffellagene. DU kan også lægge ristede baconstrimler og fintsnittede forårsløg mellem kartoffellagene. LUKSUSUDGAVEN: Læg ristede svampe mellem kartoffellagene, og krydr med en frisk finthakket rosmarin.
[ssba-buttons]