Hjem Forret SALAT AF GULE BEDER OG BOLCHEBEDER

SALAT AF GULE BEDER OG BOLCHEBEDER

af sanleigh
Salat med gule og bolche beder

Jeg har været på FIO-marked i Nykøbing Sjælland, hvor Lammefjordens spisekammer havde en stand fyldt med gode, lokale råvarer.

Bl.a. havde de et bord, hvor man kunne fylde en papirspose for 35 kroner, og der var frit valg mellem runde gule beder og bolchebeder, aflange rødbeder, blå kartofler, exquisa kartofler, nye løg og rødløg. Der var også flotte blomkål, squash, palmekål, porrer, jordbær og meget mere – et helt slaraffenland.

Jeg kom hjem med meget mere end jeg egentlig lige skulle bruge, så der er mad nok til mange dage J

Bederne blev til en dejlig salat. Sådan gør du: 

SKRUB bederne rene i koldt vand, og sæt dem over at koge i rent vand. Tilsæt salt, og lad dem simre under låg i 25-35 minutter – efter størrelse. Hæld vandet af dem, og dæk dem med iskoldt vand. Chokket får skrællen til at løsnes, så den nemt kan gnides af. Lad bederne afkøle, til de er lune.

SKÆR bederne i skiver eller både, og vend dem sammen med et lille, finthakket rødløg, evt. en smule finthakket hvidløg, en del æblevineddike og to dele jomfruolivenolie. Krydr med salt og peber, og drys med skyllede persilleblade.

Prøv også

Skriv en kommentar

Denne side bruger cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Tryk OK, hvis du er indforstået. OK Læs mere