Hjem Hjemmebag HONNINGBOMBER

HONNINGBOMBER

af sanleigh

Repost: Jeg var hos Perch’s i denne uge, men de havde ingen honningbomber – og så måtte jeg jo i gang i køkkenet. Jeg bagte en portion honningbomber – efter min egen opskrift, men i stedet for det “julede” marcipanfyld, smurte jeg bare dejen med appelsinmarmelade, og dryssede med 100 g hakkede hasselnødder. De blev vildt gode – næsten endnu bedre med de sprøde nødder indeni.

Jeg synes faktisk de er nemme at lave, hvis man først har lavet karton-ringene – jeg havde heldigvis gemt dem fra sidste gang jeg bagte. Dejen røres sammen i en skål, og skal blot hvile til næste dag, hvor den rulles ud, smøres, rulles sammen og er klar til ovnen.

Forsøg IKKE at bage dem uden forme – så bliver det én kæmpe honningkage, for de flyder fuldstændig ud (jeg har prøvet det).

Oprindelig tekst:

Vi er meget glade for honningbomber hjemme hos os, og har i mange år købt de gode honningbomber fra Christiansfeld hos vores lokale the-handler.

Men sidste år fik jeg lyst til at gøre kunsten efter, og efter lidt eksperimentering, der også indvolverede indkøb af et stort stykke karton – ja, så lykkedes det, at bage nogle bomber, som vi ihvertfald synes, er fuldt på højde med de færdigkøbte.

Dejen er rullet med et fyld blandet af appelsinmarmelade, marcipan og rosiner, og bagt i cylindriske forme (se mit TIP).  De kan IKKE bages uden forme, for så flyder de ud til én stor bradepandekage. Dét har jeg prøvet!

Lad de færdigbagte kager hvile i en frysepose i mindst én dag, for så bliver de ekstra saftige. Nyd dem flækket og og smurt med smør.

Opskrift, styling og foto af Sandra Leigh Draznin
Se hvordan man ruller og former honningbomberne på denne video:

Del via email
Email this to someone
email

Prøv også

Skriv en kommentar

Denne side bruger cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Tryk OK, hvis du er indforstået. OK Læs mere