Hjem Desserter SKOVMÆRKE PANNA COTTA

SKOVMÆRKE PANNA COTTA

af sanleigh
Skovmærke panna cotta

Min Skovmærke panna cotta er ganske nem at lave, og smagen er mild og aromatisk. Her har den fået selskab af nogle af de første rabarber fra haven, som jeg blot har “ristet” ganske kort med lyst rørsukker på en slip let pande.

Panna cotta er en klassisk italiensk dessert, hvor fløden som regel trækker med vanilje – her har jeg brugt de fine, aromatiske skovmærke i stedet. Desserten kan laves med høj eller lav fedtprocent – jeg kan bedst lide denne blanding af 2 dele piskefløde og 3 dele mælk/kærnemælk. Typisk serveres desserten med en kompot eller sovs af bær eller friske bær, men lige nu er det sæson for rabarber, og de passer godt til.

Gå en tur i skoven og pluk de små skovmærke, som er en lille urt med små hvide blomster. Skovmærke har en fin delikat duft og smag, som kommer fra stoffet kuramin, som også findes i kanel. Det er giftigt i store mængder, men der skal ganske lidt skovmærke til, for at sætte smag på f.eks. hyldeblomstsaft, vin eller snaps. Du kan også tørre skovmærke, og bruge det i urtete, brød og desserter. 

Du kan finde skovmærke i skove og hegn – gerne i skyggen – fra marts til oktober, men de dufter og smager af mest lige før og mens de blomstrer, som plejer at være i maj måned.

Opskrift og foto af Sandra Leigh Draznin

[ssba-buttons]

Prøv også

Skriv en kommentar

Denne side bruger cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Tryk OK, hvis du er indforstået. OK Læs mere