Kedgeree er en enkel risret med fisk; oprindeligt en indisk morgenmadsret, der kan serveres både varm og afkølet. Den tilberedes traditionelt med kogte ris og kogt eller røget torsk. Jeg har valgt at lave min Kedgeree med blomkål og laks, og koge risene med i retten.
Det er en dejlig, nem hverdagsret, som kan serveres direkte fra panden.
Endnu nemmere bliver det, hvis du erstatter den friske laks med varmrøget laks eller makrel. Fjern skind og ben, bryd fiskekødet i mundrette stykker, og fordel dem over retten.
Opskrift og foto af Sandra Leigh Draznin