Brug den samme gode grunddej til tre meget forskellige slags julesmåkager. Opbevar de sprøde kager i kagedåser. Du skal bruge en hel portion grunddej til hver slags.
Opskrift og styling af Sandra Leigh Draznin – Foto: Martin Dyrløv – for ugebladet Hjemmet

JULESMÅKAGER I SIDSTE ØJEBLIK
sanleigh Brug den samme gode grunddej til tre meget forskellige slags julesmåkager. Opbevar de sprøde kager i kagedåser. Du skal bruge en hel… Hjemmebag småkager, julesmåkager, cookies, christmas European Udskriv opskriftIngredienser
Grunddej:
400 g hvedemel
225 g sukker
275 g koldt smør
1 æg (str. L)
Jødekager (ca. 70 stk):
1 æg til pensling
1 spsk. sukker
1 tsk. stødt kanel
Pebernødder (ca. 225 stk):
¾ tsk. stødt ingefær
¾ tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt hvid peber
½ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. bagepulver
½ tsk. natron
Skaktern (ca. 70 stk.):
2 spsk. kakao
1 æggehvide
Sådan gør du
GRUNDDEJ: Bland mel og sukker i en foodprocessor. Tilsæt små stykker koldt smør, og kør det sammen, til det ligner revet ost. Saml dejen med ægget.
JØDEKAGER: Del dejen i 2 portioner, og form dem 4-5 cm tykke pølser. Læg dem tildækket i køleskabet i mindst 2 timer eller i fryseren i ca. 30 min. Skær pølserne i tynde skiver, og læg dem på bageplader med bagepapir. Pensl kagerne med sammenpisket æg, og drys med kanelsukker. Bag dem i 7-8 min. Sæt dem til afkøling på en rist.
PEBERNØDDER: Bland krydderier, bagepulver og natron, og kør det sammen med melet til grunddejen. Del dejen i 8-10 stykker, og tril dem til 1 cm tykke pølser. Skær dejpølserne i 1 cm brede stykker, og tril dem til kugler. Sæt dem på bageplader med bagepapir, og bag i 7-8 min., til de er gyldne. Afkøl pebernødderne på en rist.
SKAKTERN: Del grunddejen i to ens portioner, og ælt kakao i den ene.
FORM den mørke dej til en 2 cm høj stang (25x5 cm).
LÆG ¼ af den lyse dej i køleskabet, og form resten til en 2 cm høj stang (25x4 cm). Læg dejen i køleskabet.
RUL resten af den lyse dej ud til 2 tynde plader på ca. 25x16 cm.
SKÆR den mørke dej i 5 stænger, og del dem på langs, så de er 1x1 cm tykke.
SKÆR den lyse dej i 4 stænger, og del dem også på langs, så de er 1x1 cm tykke.
PENSL dejplader og stænger med letpisket æggehvide.
LÆG først 1 mørk, 1 lys og 1 mørk stang på en dejplade. Læg derefter 1 lys, 1 mørk og 1 lys ovenpå, og gentag så som det første lag. Luk den tynde dejplade omkring dejstængerne, og form ”pakken” firkantet. Sæt den i køleskabet i 30 min. Gentag med den sidste dejplade og de resterende stænger.
SKÆR dejpakkerne i ½ cm tykke skiver, og læg dem på bageplader med bagepapir. Bag kagerne i 8-10 min. Afkøl på en rist.