Svinekæber er mørt og magert kød med masser af smag – perfekt til en gryderet med masser af krydderier.
Opskrift og styling af Sandra Leigh Draznin – fra bogen: Gryderetter
SVINEKÆBER MED APPELSIN OG CHILI
Udskriv opskriftIngredienser
1000-1250 g svinekæber
2 rødløg eller alm. løg
3 fed hvidløg
15 g frisk ingefær
1 frisk chili
2-3 appelsiner (øko)
3 spsk. jomfruolivenolie eller smør
1 stk. hel kanel
2 stk. hel stjerneanis
½ dl sojasauce
2½ dl bouillon eller vand
1-2 spsk farin eller rørsukker
frisk koriander
salt og peber
Tilbehør:
ris, couscous eller kartoffelmos
Sådan gør du
BEFRI kæbestykkerne for sener, og drys dem med salt og peber.
PIL løg og hvidløg, og snit dem fint. Skræl ingefærren, og hak den fint, Rens chilien for frø og mellemvægge, og snit den fint. Vask appelsinerne, riv skallen fint, og pres saften.
BRUN svinekæberne i en stegegryde med smør eller olie 3-5 minutter – evt. á to omgange. Tag kødet op af gryden. STEG løgene bløde i gryden – tilsæt evt. lidt mere fedtstof. Tilsæt hvidløg, ingefær og chili, og steg under omrøring i et par minutter. Tilsæt resten af krydderierne, sojasauce, 1 spsk. fintrevet appelsinskal og 2½ dl appelsinsaft samt bouillon. Giv det et opkog, og fjern skum.
LÆG kødet i gryden, og lad retten simre under låg ved svag varme i ca. 1 time og 15 minutter eller i ovnen ved 150 grader – til kødet er mørt.
TAG kødet og de hele krydderier op, og kog væsken lidt ind. Smag til med farin evt. lidt mere appelsinsaft, salt og peber, og læg kødet tilbage i sovsen.
DRYS med frisk koriander, og servér med kogte ris, couscous eller kartoffelmos.
[ssba-buttons]