Dansk sommermad, når det er bedst: Grydestegt kylling fyldt med persille.
Den grydestegte kylling har simret i gryden med fløde og timian.
De nye rabarber er nænsomt overhældt med sukkerlage 3 gange.
Opskrift og styling af Sandra Leigh Draznin – for ugebladet Hjemmet

GRYDESTEGT KYLLING MED RABARBERKOMPOT
sanleigh Dansk sommermad, når det er bedst: Grydestegt kylling fyldt med persille. Den grydestegte kylling har simret i gryden med fløde og timian.… Simremad GRYDESTEGT KYLLING MED RABARBERKOMPOT European Udskriv opskriftIngredienser
1 kylling (1300-1500 g)
2-3 skalotteløg
1 lille håndfuld timian
1 bundt persille
25 g smør
1 spsk. olivenolie
½ liter hønsebouillon
¼ liter piskefløde
2 laurbærblade
majsstivelse (eller sovsejævner)
salt og peber
Kompot:
1 bundt rabarber
150 g sukker
2 dl vand
Persillekartofler:
1 kg pillekartofler (evt. aspargeskartofler)
1 bundt persille
25-50 g smør
Sådan gør du
GNID den rensede kylling indvendigt med salt og peber, og fyld den med pillede skalotteløg, skyllet timian og persille. Luk kyllingen med kødnåle eller snor, og gnid den udvendigt med salt og peber.
BRUN kyllingen i en stegegryde med smør og olivenolie. Tag den op, kassér fedtstoffet, og tør gryden af. Læg kyllingen tilbage i gryden, og tilsæt bouillon, fløde, laurbærblade og lidt timian. Lad den simre ganske svagt under låg i ca. 1½ time, og vend den et par gange undervejs.
RENS rabarberne, skær den i 5 cm lange stykker, og læg dem i en skål.
KOG en lage af sukker og vand, hæld den kogende over rabarberne, og lad dem trække i 5 min. Si lagen, hæld den tilbage i gryden, og giv den et opkog. Hæld lagen over frugten, og gentag i alt 3 gange.
KOG kartoflerne, og pil dem. Nye kartofler skal blot skrubbes inden kogning.
TAG kyllingen op, når lårene sidder løst. Kog sovsen godt igennem, og jævn med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand. Smag til med salt og peber, og si sovsen.
SMELT smørret i en dyb pande, og varm kartoflerne i smørret. Tilsæt hakket persille, og krydr med salt og peber.
SERVÉR kyllingen med persillekartofler, sovs og kompot.
[ssba-buttons]